KynoRehab klinik

KynoRehab® Esbjerg

v. Julie Madsen

Jeg er uddannet KynoOsteo® Terapeut hos Rie Ravn® – Etik & Naturlig Adfærd.
I en tidlig alder begyndte jeg at arbejde med hunde, og jeg har lige siden vidst, at det var dem, jeg skulle arbejde med.

Min faglige rejse startede med KynoMyo®-uddannelsen, men jeg fik hurtigt øjnene op for osteopatien og for, hvor stor en forskel arbejdet med hele hundens krop kan gøre. Derfor valgte jeg efterfølgende at uddanne mig inden for både KynoKranio® og KynoOsteo® Terapeut.

For mig handler en justering dog om mere end bare kroppen.
Hunden skal også føle sig tryg. Derfor møder jeg altid den enkelte hund dér, hvor den er, og tilpasser justeringen efter dens behov og grænser. Der skal være plads til både den forsigtige hund, den skeptiske hund, den unge energibombe og den hund, der måske tidligere har haft dårlige oplevelser med håndtering.

I min klinik er alle hunde velkomne - uanset race, køn, alder eller problematik. Min vigtigste opgave er, at både du og din hund føler jer trygge, og at din hund får en positiv oplevelse med at komme til justering.
Privat deler jeg hverdagen med min rottweiler, Loco. Når jeg ikke står i klinikken, bruger jeg derfor gerne tiden sammen med ham - og han har uden tvivl også været med til at lære mig en hel del gennem årene.

Julie Madsen

Kontakt

Adresse

Smedevej 2, 6710 Esbjerg

Telefon

24904189