Hvad er KynoRehab®?

Vores KynoRehab® Terapeuter har som udgangspunkt 24 mdr. uddannelse til KynoOsteo® Terapeut (hundeosteopat) eller 18 mdr. til KynoFysio Terapeut® (hundefysioterapeut). Derudover skal de deltage i efteruddannelse 1-2 gange om året for at bibeholde deres certificering til KynoRehab® Terapeut - en titel der er forbeholdt terapeuter i KynoRehab® regi.

Osteopati betyder “behandling af sygdomme via knoglerne” og er udviklet af en amerikansk læge i slutningen af 1800-tallet, og titlen osteopat er en beskyttet titel i det humane sundhedssystem. Det er en blid og utrolig effektiv justering af ubalancer i led og øvrigt væv, som kan være både smertelindrende og bevægelsesoptimerende.

Som hovedregel anbefales 1 eller evt. 2 årlige tjek afhængig af hundens kondition og en opfølgning efter ca. 3 uger, hvis terapien har været mere omfattende.

Som KynoOsteo® Terapeut er man uddannet i samtlige osteopatiske systemer samt massage og udstrækning. Dvs.:

  • Strukturel osteopati — knogler, led, sener og ligamenter
  • Kraniosakral osteopati — kranie, membraner, cerebrospinalvæske
  • Fascial osteopati — bindevæv
  • Visceral osteopati — organer

Og deres tillægsuddannelse til hundemassør giver dem en fantastisk forståelse af muskler og bevægelse. De vil se hver hund som en helhed og et unikt individ, og terapien vil være skræddersyet til netop dén hund.

Se her for komplet uddannelsesbeskrivelse af KynoOsteo® Terapeut

Fysioterapi er en række af teknikker, der i årtier har været anvendt i det humane sundhedsvæsen — især i forbindelse med genoptræning efter operation. Fokus er på kroppens bløddele som muskler, sener og ligamenter, og vi vil altid anbefale, hunden er gennemgået af en KynoOsteo® Terapeut, inden der laves en fysioterapeutisk terapiplan — at bygge muskler på et “skævt” fundament/skelet kan forværre problemer og forværre smerter samt øge risiko for mere graverende følger på sigt.

En fysioterapiplan er mere langsigtet og kan betyde flere ugentlige besøg i starten, der gradvis trappes ned ifm. forbedring.

Vores KynoFysio® Terapeuter er uddannet i ganganalyse, ledtest og genoptræningsplaner i bl.a.:

  • Passiv bevægelse
  • Manuel terapi
  • Isometriske (stabiliserende) øvelser
  • Cavaletti
  • Brug af apparater — laser, massage, TENS
  • Brug af træningsredskaber
  • Balanceelementer
  • Hydroterapi — hvis efteruddannelse er gennemgået

De laver specifikke terapiplaner til den enkelte hund, og der kan være mindre hjemmeopgaver ifm. genoptræningen.

Se her for komplet uddannelsesbeskrivelse af KynoFysio® Terapeut

De er uddannede og eksaminerede fra KynoAkademiet®, der drives af Rie Ravn, som også er primær underviser.

Rie Ravn anerkendes som en af Europas mest omfattende uddannede fagpersoner inden for hundens adfærd, bevægelse og træning – med næsten 30 års kontinuerlig efteruddannelse inden for adfærdsbiologi, etologi, neurologi, biomekanik, osteopati, fysioterapi, ernæring og bevægelsesvidenskab.

Hendes faglige udvikling omfatter mere end 300 specialiserede kurser, længerevarende uddannelsesforløb og løbende deltagelse i internationale videnskabelige konferencer, herunder:

  • Canine Science Forum (flere år, ofte med over 100 videnskabelige oplæg pr. konference)
  • Hundetage (workshops, seminarer og faglige oplæg fra førende europæiske adfærdsspecialister)

Rie har studeret direkte under nogle af de mest fremtrædende forskere og praktikere inden for hundeadfærd, biomekanik, neurologi og bevægelser, herunder:

  • Prof. Dr. Martin Fischer (funktionel anatomi og lokomotion)
  • Prof. Dr. Ádám Miklósi (etologi, kognition, aggression)
  • Prof. Clive D. L. Wynne, PhD (kognitiv etologi, ulv–hund sammenligning)
  • Prof. Dr. Ray Coppinger (evolution, domestikation, arbejdshunde)
  • Dr. L. David Mech (ulvebiologi)
  • PD Dr. Udo Gansloßer (adfærdsbiologi, sociale strukturer, stress)
  • Dr. med. vet. Andreas Zohmann (ortopædi, neurologi, smerte)
  • Dr. Peter Rosin (bevægelsesanalyse og røntgendiagnostik)
  • Dr. Claudia Ossowski (neurologi)
  • Dr. Tina Hawacker / Dr. Tina Hacke (klinisk diagnostik, blodparametre)
  • Michael Shikashio, CDBC (verdensledende ekspert i aggressionsadfærd)

Rie integrerer avanceret adfærdsvidenskab, biomekanik, emotionel regulering, smerteforståelse og welfare-baserede metoder i sine uddannelser. Hun underviser professionelle udøvere gennem KynoAkademiet®, hvor KynoOsteo® og KynoFysio® bygger på evidensbaserede, tværfaglige og force-free principper.

Se Rie Ravns omfattende cv her